torsdag den 27. oktober 2016

Kære gymnaster og forældre på Viborg Juniorhold


Så er sæsonen skudt i gang og vi er kommet rigtig godt fra start.
Vi oplever nogle unge mennesker, som er glade for gymnastikken og som deltager aktivt i træningerne. Så det er fedt at være instruktør ;-)

Vi har nogle datoer, som er vigtige for holdet:
- Weekendstræning d. 4/11 kl.17.00 til 5/11 kl. 13.00 på Levring Efterskole.
- Fællestræning d. 8/11 på Bjergsnæs Efterskole.
- Kick-off opvisning d. 8/1 på Gymnastik og Idrætshøjskolen i Viborg.
- Mini-juniorstævne d. 14/1 i Lemvig Idræts og Kultur Center.
- Weekendstræning d. 20/1 til 21/1 på Levring Efterskole.
- Forårsstævne d. 10/3 til 12/3 i Bjerringbro.
- Landsdelsaften d. 3/5 på Gymnastik og Idrætshøjskolen i Viborg.
- JUNIORstævne 2017 d. 28/4 kl. 18:00 - 30/4 kl. 15:00.
- Landsstævne d. 29/6 til 2/7 i Aalborg.

Som I jo ved, så deltager Viborg Juniorhold i Landsstævnet 2017 i Aalborg d. 29/6 til 2/7. Det er 4 dage med massere af forskellige sport, hvor vi også selv skal lave opvisning. Derud over skal vi også se andre opvisninger og måske opleve nogle af de store shows.
Mange af jer har allerede tilmeldt jer og I kan stadig nå det. Hvis I tilmelder jer inden d. 1 november, så sparer I 396 kr.
Læs mere og tilmeld jer på: https://www.dgi.dk/landsstaevne

Der er to måder at deltage i landsstævnet på.

1.      Man skal fylde 15 år i 2017 for at deltage i landsstævnet sammen med Viborg Juniorhold.

2.      Fylder man ikke 15, kan man deltage i opvisningen hvis man tilmelder sig landsstævnet med sine forældre. Gymnasten overnatter med sine forældre, men kan godt hænge lidt ud med kammerater i løbet af dagen. Det er forældre der har ansvaret for gymnasten.

Nå I tilmelder jer, er der nogle ting som er vigtige at krydse af.
-          Vi deltager i åbningsceremonien
-          Vi sover på en skole
-          Vi anbefaler, at I tilkøbe forplejning, da det er langt det nemmeste. Dog skal I ikke tilkøbe morgenmad til torsdag d. 29, da vi først ankommer til Aalborg omkring middagstid torsdag.
-          I skal skrive at I er tilknyttet DGI Midtjylland. Under deltageraktiviteter vælges gymnastik og søg på Viborg Juniorhold.
-          Vi har på holdet snakket om, at det kunne være fedt at komme ind og se Efterskoleholdet, da det er en helt unik oplevelse til Landsstævne. Det er selvfølgelig frit, om man vil tilkøbe dette. Men hvis man har lyst til det, anbefaler vi, at I køber billet til showet lørdag 16.00-17.30. køb ved Weber øvre tribune, sektion F, rækker 21 og 22.  Så kommer vi forhåbentligt til at sidde en smule samlet.


Har I flere spørgsmål, er I velkommen til, at skrive til Karsten Vitting. Han har lavet et opslag på vores facebook gruppe, hvor I kan stille spørgsmål.
Derud over, søger vi sponsorater til holdet. Så hvis I kender et firma, som kunne være interesseret i at støtte Viborg Juniorhold, og på samme tid få lidt reklame, så kontakt os på mail, telefonnummer eller til en træning.
Find kontaktoplysninger på vores blog eller på facebook siden. http://vj0809.blogspot.dk/?m=1


Venlig hilsen og koldbøtter

Instruktørerne på DGI's Viborg Juniorhold
Amalie, Sidsel, Karen, Troels, Jacob & Tonko


Download brev som word-fil: https://goo.gl/CMR05r

Ingen kommentarer: